Maries og Emmas aner

Maren Michelsdatter var efter alt at dømme, født på gården og datter af Michel Nielsen, født senest 1600 og søn af Niels Lars- eller Lauridsen.

"Søndergaard". Matriklen 1662 siger, at Anders Løwesen sad på ½ gård kaldes "Munckebolle", Tjener til Vraae, skylder: 2 Tdr. salt, 1 okse at stalde, 1 Rdlr. Gæsteri. Kan så: Rug 3 Tdr., Byg 2½ TD., Havre 1 Td., kan avle 30 læs hø. Hk 4½ TD. Er ved Matriklen 1688 sattes HK til 4-3-3-2- og Vandmøllens HK til 0-2-0-2. Søndergård var byens største gård og dens fæstere regnedes altid blandt egnens mest ansete folk. Gården er vist oprindeligt opført af nonner, som var de første beboere, men det passer sikkert ikke. På vejen syd for gården, går en gammel kone efter sigende rundt og spøger, og man møder hende altid med få minutters mellemrum 3 gange. På loftet lå et gammelt fåreskind, som ikke måtte fjernes, da folkene en dag var alene hjemme, tog en af pigerne i kådhed skindet og smed det ud i mølledammen, men hun måtte ved midnatstid og i sit bare linned ud at hente det igen, for der blev et spetakkel, som om gården var ved at ramle sammen. I ledingsbøgerne opføres: Gård 1. Brugerne var: Simon Laursen, Leding 3 skill., efter 1581 4 skill. hvor det oplyses, at gården ikke var genkøbt efter Clementsfejden. I 1600 og 1605 var brugerne førnævntes søn, Lars Simonsen, Just Nielsen og Lars Thomsen. I 1662 Lars Thomsen, Jens Pedersen Nør og Just Pedersen. I 1626: Jens Pedersen Nør, Just Pedersen og Asger Jørgensen og i 1662 Peder Nielsen Nør, Peder Laursen og Ander Ottesen (Løvesen). Gården fik da HK. 5-7-2-2. Den blev 1579 solgt af kronen til Henrik Gyldenstjerne til Aagaard og kom kort efter under gården Vraa. I 1688 brugtes den af Peder Nielsen, Laurs Sørensen og Anders Ottesen (Løvesen) og fik HK.8-4-3-1. Den deltes i 3 gårde, nemlig Nr. 40 HALS, 1/6 gård, Nr. 59, Vesterbroen, 1/3 gård og nr. 41, Elgaarden 1/2 gård, af hvilke ved udskiftningen Hals blev liggende på den gamle gårdsplads, Vestbroen er nedlagt og Elgaarden flyttet øst for byen.