Maries og Emmas aner

Han er givet søn af "Løve" Nielsen i Gandrup, Vester Hassing sogn. Han boede fra han blev gift i 1641 eller 1642 i Øster Melholt i Ulsted sogn (nu Asaa-Melholt), hvor han nævnes i matriklen fra 1688 som "Anders Laugesen". Han er da fæster under godset Vraa af en gård og en lille vandmølle på 4½ td. hartkorn, nemlig Søndergaard i Øster Melholt, dengang den mest betydelige gård i Melholt. I stuehuset skal der endnu i dette århundrede være bygningsrester fra dengang Anders Løvesen boede der. ----- Han er sandsynligvis identisk med den Anders Ottesen der i 1641 var fæster af Sognefogedgaarden: Sognefogedgaarden, matr. 40. Denne gaard har i 300 aar været beboet af samme slægt. 1600 nævnes Lars Thomsen, 1626 asker Jørgensen. Fra 1641 Anders Ottesen fra Vester Hassing f. 1612, d. 1697. 5. december 1697 ægtede Johanne Andersdatter Christen Løvesen. Derefter Anders Christensen. 1724 g. m. Bodil Jensdatter fra Broen. o. 1780 Levi Andersen, f. 1741 g. m. Karen Mikkelsdatter. Levi købte, skøde af 3. januar 1811, gaarden af Gjørup for 650 rdl. og afstod den straks til svigersønnen Niels Pedersen Statt, G. M.Dorthe Levisdatter. Fra 1846 Christen Nielsen (Løwi Kræn), g.m. Mette Marie Godtfredsdatter fra Bredheden. Han var i mange aar sognefoged i Ulsted. 1886 Carl Johan Christensen. 1897 dennes søstersøn sognefoged Johannes Nielsen. Nu sognefoged Charles Nielsen. Fra Kr. Værnfelt: Af Ulsted sogns historie. (p.33) Trykt i Fra Himmerland og Kjær Herred XXI 1959-60 Udgivet af Historisk Samfund for Aalborg Amt

"Søndergaard". Matriklen 1662 siger, at Anders Løwesen sad på ½ gård kaldes "Munckebolle", Tjener til Vraae, skylder: 2 Tdr. salt, 1 okse at stalde, 1 Rdlr. Gæsteri. Kan så: Rug 3 Tdr., Byg 2½ TD., Havre 1 Td., kan avle 30 læs hø. Hk 4½ TD. Er ved Matriklen 1688 sattes HK til 4-3-3-2- og Vandmøllens HK til 0-2-0-2. Søndergård var byens største gård og dens fæstere regnedes altid blandt egnens mest ansete folk. Gården er vist oprindeligt opført af nonner, som var de første beboere, men det passer sikkert ikke. På vejen syd for gården, går en gammel kone efter sigende rundt og spøger, og man møder hende altid med få minutters mellemrum 3 gange. På loftet lå et gammelt fåreskind, som ikke måtte fjernes, da folkene en dag var alene hjemme, tog en af pigerne i kådhed skindet og smed det ud i mølledammen, men hun måtte ved midnatstid og i sit bare linned ud at hente det igen, for der blev et spetakkel, som om gården var ved at ramle sammen. I ledingsbøgerne opføres: Gård 1. Brugerne var: Simon Laursen, Leding 3 skill., efter 1581 4 skill. hvor det oplyses, at gården ikke var genkøbt efter Clementsfejden. I 1600 og 1605 var brugerne førnævntes søn, Lars Simonsen, Just Nielsen og Lars Thomsen. I 1662 Lars Thomsen, Jens Pedersen Nør og Just Pedersen. I 1626: Jens Pedersen Nør, Just Pedersen og Asger Jørgensen og i 1662 Peder Nielsen Nør, Peder Laursen og Ander Ottesen (Løvesen). Gården fik da HK. 5-7-2-2. Den blev 1579 solgt af kronen til Henrik Gyldenstjerne til Aagaard og kom kort efter under gården Vraa. I 1688 brugtes den af Peder Nielsen, Laurs Sørensen og Anders Ottesen (Løvesen) og fik HK.8-4-3-1. Den deltes i 3 gårde, nemlig Nr. 40 HALS, 1/6 gård, Nr. 59, Vesterbroen, 1/3 gård og nr. 41, Elgaarden 1/2 gård, af hvilke ved udskiftningen Hals blev liggende på den gamle gårdsplads, Vestbroen er nedlagt og Elgaarden flyttet øst for byen.